Gruppeudstilling med Indigo Richards, Anders Qvist Nielsen og Morten Tillitz.
Alle 3 kunstnere vil være til stede ved ferniseringen, og vil fortælle om deres værker / artist talk.
Det et er ikke, hvad det er /// Det er, hvad det er
Hér er der fungi, her er der svampe på lærred /// Indigo Richards ///, her er der keramik i ligesom drejede former og pap og krydsfinér, /// Morten Tillitz ///, og hér print og grafik på papir og, hov, en højttaler, hvad er nu det, hvad helvede er meningen? ///, det er Anders Qvist Nielsen. Skal man nu til at tænke sig om? Hvorfor gik du overhovedet ind i det her lokale? Måske for at sé eller lytte til noget andet, det er ikke natur, det er en anden natur, der taler til dig igennem din egen, det er uanset hvad natur. Richards svampe virker så tæt på, så genkendelige, så store, heri ligger måske det kære; det potentielt farlige. Er der en dør ind til organismen? Tillitz’ keramiske kroppe ser levende ud, som om de lige er født, og de står på piedestaler og har fået hatte på, nej, selvfølgelig ikke, det er en indramning. Hans billeder virker spontane, men de minder om relieffer. Måske er de størknede tanker. Qvist Nielsens værk inviterer netop til omtanken, for hvordan perciperer vi, hvorledes opfatter vi overhovedet verden, for eksempel hvis man er synshandicappet. Ser vi det samme? Ser vi noget overhovedet? Close captions. ¿Qúe? Kan man ikke sé guldet, må man få det fortalt. En dør knager. Lyt.
Indigo Richards, f. 1966, udd. fra Det Fynske Kunstakademi 1993.
Artist Residency i Oaxaca, México 2023; viste i 2024 soloudstillingen “A haven” på Galleri ArtC i Haderslev, malerier inspireret af opholdet i México. I 2023 kunne man bl.a. se hendes store soloudstilling “Metal Mountain” på Galleri Sandberg, Odense.
Morten Tillitz, f. 1965, udd. fra Det Jyske Kunstkademi og Kunstakademiet i Kiel (1988-93). Medstifter af Kunstskolen Rammen. Udstillinger de seneste år indbefatter deltagelse i Juxtapose Art Fair, Huset i Asnæs, Galerie für zeitgenössiche Kunst im Ratskeller (Berlin), Susak Expo (Krotatien) og Galleri Stalke (2023).
Anders Qvist Nielsen, f. 1965, er udd. billedhugger med afgang fra Det Fynske Kunstakademi 1995. Flere af hans værker kan for tiden beses i Rungstedgaard Skulpturpark (‘Angry Sculpting’), og senest fremviste han soloudstillingen “Anders og Charlie revisited” (rehang) på Nielsen Contemporary, Odense (2024.)
Alle tre kunstnere er medlemmer af kunstgruppen QWERTY.
tekst: Anders Vægter Nielsen
“A Haven”
ARTC, Contemporary art, 8. 6 – 31. 8, 2024
At ARTC, Haderslev, Denmark, visual artist Indigo Richards is showing brand new paintings, inspired by an artist’s garden in Oaxaca, and paintings from the series “Metal Mountain” from 2022-23.
In English, A haven, means a place of safety or refuge, that was exactly what Indigo experienced during her stay in the mountains at The Centro de las Artes de San Agustin, CaSa, an Artist Residency / a refugium in Mexico.
In Denmark, the problems of the world disappear in her “safe space” her studio at the harbour in Odense, where the beautiful mountains on the horizon, are made of metal waste.
ARTC, Contemporary art, 8. 6 – 31. 8, 2024, Torvet 2, 6100, Haderslev, Denmark
Soloudstilling af Indigo Richards 4.3.-25.3. 2023
Galleri Sandberg, Vestergade 102, 5000 Odense C
https://www.gallerisandberg.dk/
During her childhood, Indigo Richards’ parents would often take her on trips to the mountains of California, where she grew up. Mountains have been a recurring motif and subject in Indigo Richards’ works: for example, following a study trip to Chamonix-Mont-Blanc (2001) and during a residency at the Valparaiso Foundation in southern Spain near Mojácar la Vieja mountain (2022).
After returning to Odense from Spain, Indigo Richards became fascinated by the ‘mountain’ next door to her studio in the Marius Pedersen scrap yard – a heap of waste iron and other metals. From a distance, the metal mountain glimmers like a pile of silver and diamonds. Until 2022, when they built a wall around it, it was like a gleaming mountain in the landscape near Odense Harbour.
When you get close, you can see that the metal mountain consists mostly of aluminium cans. But there is also glass and plastic that people did not sort. There is a constant background noise in Indigo Richards’ studio – the rhythmic clunk of waste sorting machines – and, when you approach the mountain, you can smell the characteristic stench of rubbish.
Our waste is part of us – a reflection of who we are. Is it possible to play detective, investigate people’s waste and paint a picture of who they are? Do they use a lot of plastic? Do they sort their waste metal?
People have lived on Mojácar la Vieja mountain from time immemorial, and their waste and bones have become an integral part of the mountain. The mountain has a unique staircase-like shape, created by humans. But today it is totally overgrown, conquered by nature. Within the heap of metal on Havnegade in Odense, sand and soil have come into contact with the metal, and plants are attempting to root and generate new life. This metal mountain is a kind of living organism that you can smell and hear in the building next door.
The rhythm from the machine makes an indelible impact on Indigo Richards’ gestures, her brush strokes and the movements of her hands, the smell affects her senses and her mood is reflected in shades of grey.
The metal mountain has gradually become an expression of Indigo Richards’ mood and an abstract expression of light, form and colour.
Since June 2022, her countless studies of the metal mountain have evolved. Initially, she used her body, arm or hand as a brush. Later, she added glued-on aluminium (silver paper) as a means of expression. In addition to the watery acrylic paint that Indigo Richards tends to work with, this time round she has used oil paint – for glazing, for example.
Der Anders og 100% Indigo
Anders Qvist Nielsen viser skulpturer i aluminium sammen med Indigo Richards malerier i tempera og akvarel i X-rummet på HUSET i Asnæs.
Fernisering lørdag d. 5. Marts kl. 13.00-17.00 2022
Udstillingen er åben 6.marts – 3. April 2022
Maleren Indigo bruger sin krop til at male med pigmentet Indigo. I malerierne er det kunstnerens nøgne krop, som bevæger sig henover lærredet, eller mere præcist den ene side af kroppen: maven, bryst, armhule, og arm.
Ideen med kropsmalerier tog form i forbindelse med en udstilling på Juxtapose Art Fair i Århus 2021 hvor, kunstgruppen QWERTY udstillede og performede STUX Centre for Stupid Experiments. Indigo’s eksperiment “Armpit painting” udspillede sig ved at både Indigo og gæster fik malet armhule-hår med akvarel, og der blev lavet aftryk på små stykker akvarelpapir.
Projektet “Armpit-paintings” er åbenlyst kropsaktivistisk, men også et æstetisk værk. De performative malerier af armhulehårs aftryk, viste sig at være både udtryksfulde og smukke, og det fødte ide’en om større kropsaftryk, på papir og lærred.
Indigo søger et nyt malerisk sprog, hvor kroppen danner mønstre, en fortælling fra underbevidstheden, et umiddelbart udtryk med en dybere og mystisk sandhed. Malerierne ligner fossiler, som om kroppen prøver at fortælle en gammel universel sandhed.
Skulpturerne er bl.a inspireret af diverse hæslige pokaler, som er gjort endnu mere absurde i både format og størrelse. Sportspokaler er typisk grimme og vulgære, når atleten modtager den, er der tradition for at kysse den. Til denne udstilling er der også skabt en såkaldt “ANDERS” En pris som man kan forestille sig man kan vinde, på samme måde som en Oscar, Bodil, eller Robert. Hvem kan vinde denne pris? Udover at det selvfølgelig henviser til kunstnerens navn er det også en reference til det tyske ord “anders” der betyder “forskellige”. Så måske findes vinderen her.
Anders og Indigo har p.g.a. corona aflyste udstillinger, vist skulptur og maleri sammen i deres fælles hjem i Odense. Der fandt de ud af at deres værker udfordrede hinanden på en kraftfuld måde med kontrasterne imellem hårdt og blødt. Kroppen er tilstede i både malerierne og indirekte i skulpturerne, når de har fået slag med baseball bat, og begge kunstnere arbejder ekspressivt og støjende.
Indigo og Anders er begge med i den performative kunstgruppe QWERTY sammen med 5 andre danske billedkunstnere.
HUSET i Asnæs er et kunstnerdrevet udstillingssted, som har eksisteret siden 1973. HUSET viser hvert år 9 udstillinger med samtidskunst både af lokale kunstnere og kendte danske og nordiske samtidskunstnere samt kunsthåndværk af høj kvalitet. Storegade 31, 4550 Asnæs, åben tir-søn 13-17
STUX Center for Stupid Experiments
JUXTAPOSE Art Fair 2021, 20. – 22. August, Godsbanen, Aarhus, Denmark,
Based on QWERTY’s previous performative studies of various institutions and business models, the group will with the project, STUX, relate artistically to research and the scientific world. The method for both the scientist and the artist is repetition and the wild original ideas. We want to take a large leap forward and make research that is almost stupid, and maybe the genius lies there?
The QWERTY research team will invite guests at Juxtapose Art Fair, for a tour inside the STUX laboratory. During the whole art fair the QWERTY scientists will take turns showing their performative work. Indigo Richards with “Armpit Painting”, John Krogh: “St-One”, Mikkel Larris: “grrrargh”, Jens Andersen “noise” and “inaccuracy”, Camilla Gaugler “Tinfoil Theatre”, Morten Tillitz “Artist l like” – have a look, and Anders Qvist Nielsen: Super Fuzzy (Colonel John Stapp, Dr. Bunsen Honeydew, Charles Goodyear, Karl Scheele) The research and testing process.
Read more about Juxtapose Art Fair: https://www.juxtaposeartfair.com/
QWERTY: http://tifinger.dk/
Watering Flowers: 1.-22. maj 2021
Solo exhibition at Galleri Sandberg. Read more: https://gallerisandberg.dk/udstillinger/watering-flowers/
Fernisering på udstillingen; MODTAGER,
Fredag d. 12.juni 2020 kl. 18.00 – 21.00
Udstillingen kan ses efter aftale: 13.-19. Juni, Nørrevoldgade 4E,1.1. 5000 Odense C
Udstillingen i vores eget hjem i Odense, er en kompensationsudstilling for aflyst udstilling i Skt Petersborg (grundet corona)
Vi tager hensyn til regeringens seneste retningslinjer, der vil være håndsprit ved indgangen og vi holder afstand til hinanden.
Støj mellem værker ved Theis Vallø Madsen, ph.d., kunsthistoriker: Modtager, presse
“Summer 2020″ Udstillingsperiode: 28/5-15/8
Bidrag af:
Annette Fuhr – Bentemarie Kjeldbæk – Carsten Rudolfsen – Jet-te L. Ranning – Indigo Richards –
Frodo Mikkelsen – Betty Cristine Fog – Mazja Hillestrøm – Kjeld Ulrich – Lise Kryger Simonsen – Karen T – Kristian Devantier – Niels Erik h.v. Øhlenschlæger – Nille Bech – Signe Rudolfsen – Svend-Allan Sørensen – Peter Hesk – Søren Rønholdt – Lise Uhrskov
SOLOUDSTILLING
Hi Neighbor!
Indigo Richards
Galleri Sandberg
25. Oktober – 23.november 2019 https://www.gallerisandberg.dk/
Kunsthistoriker Anna Krogh, tekst om projektet Hi Neighbor:
“Jeg gad ikke gå på værtshus igen”. Med henvisning til et tidligere projekt (At the Pub, 2011), hvor dansk/amerikanske maler Indigo Richards portrætterer mænd på forskellige bodegaer, introducerer hun her den seneste serie billeder af sine nærmeste naboer. Atter en gang udfordrer Richards sig selv ved at interagere med mennesker hun ikke kender, men denne gang er det anderledes. Disse mennesker står hun i et særligt forhold til. Det er ikke venner, familie eller arbejdsrelationer. Det er noget indimellem det. De er naboer, ikke helt fremmede, men heller ikke anonyme. De er tæt på, hun følger dem hver dag på nært hold, men hun kender dem ikke. Med dette næsten antropologiske projekt har hun overskredet nogle grænser og uskrevne regler ved at kontakte dem, der bor lige omkring hende og bedt dem sidde model for sig.
Vi genkender dem alle sammen. De er portrætter, mennesker af kød og blod. På basis af få snapshot-lignende fotografier har Richards malet dem med tynd akryl på lærred. De ligner, ingen tvivl om det. Hver persons særlige karaktertræk eller fysiske karakteristika træder tydeligt frem. Richards udstiller dem ikke, hun er ikke interesseret i at vende vrangen ud og præsentere det sande billede Og ved at portrætterne i langt de fleste tilfælde er dobbeltportrætter opstår der også en historie. Fortællingen om parret, deres forhold og liv. Men vi kender dem ikke. For den udenforstående betragter forbliver de billeder af anonyme personer, nogle typer vi kun kan relatere os til som mennesker, der minder om nogle andre fra vores egen verden. Derved bliver de almengyldige og vedkommende for os alle.
Man kan mærke intimiteten fra kunstnerens side; hendes engagement, investeringen i disse mennesker. Jan, Tim, Jørgen, Hilde….Der er noget på spil, en tillid men også det uundgåelige gensyn. For hvad vil der ske nu? Hvordan forandrer Richards portrætter hendes forhold til naboerne efter dette projekt? Og hvad med forholdet naboeren imellem? Skaber det nysgerrighed, sammenhold – vi-har-noget-sammen? Naboskabet er ikke længere det samme – Richards bryder med serien Hi Neighbour en række kodex for graden af nærhed og intimitet, der for altid ændrer den særlige relation naboerne imellem. Vi glæder os allerede til toeren.
For Indigo Richards er dette først og fremmest et kunstnerisk projekt – et malerisk projekt om relationer, mennesker imellem, og med Richards som mellemmand. Men også som maler har hun noget på spil: Det handler nemlig måske især om at udforske og eksperimentere med et udtryk, en stil og et metodisk koncept, der nok tager afsæt i hendes tidligere projekter, men som også er tænkt som et projekt i sin egen ret, til denne konkrete sammenhæng. Som handler om at få billedet til at spille, til at formidle figurerne og deres særegenhed.
De rå mængder af vand som hun bruger i processen og den tynde akrylmaling skaber tilsammen en transparens i fladen. Det hvide lærred indgår endda som en del af billedets pallette, og sammen med farvepigmenterne – der flyder rundt og skaber markante aflejringer – fremstår billedrummet uendeligt dybt og uudgrundeligt. Som i akvarellerne, der også indgår i serien, fornemmer man et alt-eller-intet. Som skitser eller foreløbige fortolkninger af de figurer vi kigger på, med tydelige spor af den risikobetonede proces. Et modigt maleri, der sætter sine spor. På lærredet og i relationerne mellem naboerne. Måske Indigo Richards alligevel sku’ ta den øl med sine ‘nye’ naboer?
Indigo Richards, født i Spanien 1966, er en dansk-amerikansk kunstner, som bor i Odense. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi 1988-1993.
QWERTYUIOPÅ^
Studio1.1, London, book launch, MEET AND GREET.
Sračok & Pöhlmann present QWERTY projects, and performance. http://www.studio1-1.co.uk/
QWERTY exhibites at ExchangeBerlin with; QWERTY Salvation
EXCHANGE BERLIN
Short summary:
EXCHANGE BERLIN is an international exposition underpinned by ideas around transnational localism.
Presented by Sluice with artist/curator-run galleries and projects from around the world.
Event description:
EXCHANGE BERLIN encourages integrated, collaborative and even spontaneous modes of exhibition and critical evaluation.
The aim of all Sluice projects is to offer an independent alternative to the dominant organizational paradigms whilst demonstrating a belief
in the importance of international engagement for otherwise local projects.
EXCHANGE BERLIN features twenty galleries and projects from Continental Europe, the UK, North and South America.
Venue/address: KühlhausBerlin Luckenwalder Straße 3 10963 Berlin
Tickets:
Free Entry
Solo exhibition at Galleri Sandberg, August 2018
Pressemeddelelse – Loosing control-The essentials(1)
next: Susak expo 2018 with QWERTY
http://susakpress.org/susak-expo/2018.html
resent:
QWERTY Salvation, 14.-16. dec. 2017, Vaasa Finland
Qwerty was invited by TAIKE Arts Promotion Center Finland and artistrun initiative; Platform to exhibit in Vaasa.
Platform: http://www.platform.fi/index.php/platform/
Indigo Richards og Morten Tillitz udstiller i Bryggergården ved Kunstnertræffet i Fåborg.
Fernisering er torsdag 31/8 kl. 17.00 – 18.00.
På Bryggergården vises både malerier på papir, lærred, tegninger og objekter til væg.
Indigo Richards https://www.indigo-r.dk/ og
Morten Tillitz http://www.tillitz.com/cv/
Begge medlemmer af kunstgruppen QWERTY http://tifinger.dk/
Bryggergården, 5600 Fåborg, kunstforeningen Pakhuset. http://
QWERTY Afterlife service, version 2.0
Art Fair Suomi 2017, May the 25.-28th
Cable Factory
Tallberginkatu 1 C,
00180 Helsinki,
FINLAND
Josh Spero’s Frieze Week diary (Spears) review of “QWERTY After life service” at Sluice_2015, OXO Tower, London:
Upstairs the Danish collective QWERTY took you on a journey to your afterlife. You walked into various rooms they had demarcated on the cold concrete floor and decided on different aspects of your dispatch: burial or cremation? an unusually shaped urn? how about a coffin fitted to your sleeping posture (in my case, splayed)? I even had one lady sing a Danish funeral melody to me. (I joined in – it seemed like good form.)
This might sound not much like art, but I’d disagree: think of all the vases of fading flowers in Dutch painting, the tomb in Poussin’s Et in Arcadia ego, all the funerary monuments of the world. Death is one of art’s proper subjects, and anything creative that makes us think about death – even something as simultaneously unsettling and amusing as QWERTY – is fit.
Art Fair Suomi 2017: http://artfairsuomi.fi/afs_2017/en/
We plan to take the spring 2017 issue of Sluice_Magazine hostage. Sluice_ has voluntarily (?) surrendered every copy for us to keep for 16 hours before the magazine will hit the public. We have made no guarantees to the publishers other than releasing the copies after “use”. At this time nobody knows, what will happen to the magazine, but holding a copy afterwards, it will be obvious to you, that qwerty was there…
The hijack will take place May 16th – 17th 2017. The release is May 17th at Studio 1.1 in London (UK).
Læs mere om de 5 malere i PDF: INVITATION – MALERI